Ofte stillede spørgsmål

"I taler meget om et "frit forhold til mad" men jeg er bange for at tage på hvis jeg spiser "frit". Bliver jeg så ikke bare endnu tykkere?"

Vi siger ikke, at du skal opgive at få en krop, som du er glad for, og som du godt kan lide at klæde på og bruge. Tværtimod. At få et afslappet forhold til krop og mad er ikke ensbetydende med at tage på, men at du lærer at vælge den mad, du har brug for og lyst til og dropper selvpineri og madregler der ikke er bæredygtige.  

"Hvor meget anbefaler i at man øver mellem modulerne?"
Du skal øve tre-fem gange mellem modulerne i din studiegruppen, som vi sammensætter på modul 1 på uddannelsen. Ud over de 5 moduler afholder vi to supervisionsaftener, hvor vi samler dygtige mentortrænere, og I kan stille spørgsmål, og øve sammen. Der er supervisionsaftener båder i København og Aarhus. I øver med hinanden på holdet, og undervejs i uddannelsen kan du også tage øve-klienter.

"Hvor meget nyt lærer man, hvis man allerede har taget coachuddannelsen?"
På Madmentoruddannelsen bruger vi blandt andet "De 6 trin", som coachuddannelsen også bygger på. Men uddannelsen til Madmentor er en specialiseret uddannelse til dig der vil hjælpe folk med deres sundhed, kost, selvbillede, kropsbevidsthed og forhold til mad. Så der er rigtigt meget indhold på uddannelsen, som du ikke får på coachuddannelsen.

"Skal man selv have et svært forhold til mad, for at tage uddannelsen?"
Nej, du behøver ikke have et svært forhold til mad. Som Madmentor lærer du at hjælpe andre med deres forhold til mad. På uddannelsen vil du blive inviteret til at kigge på dit eget forhold til mad lige, som det er. Og vores ønske er, at hvert hold på Madmentoruddannelsen indeholder en stor diversitet. Og det ser ud til at lykkes!

"Har jeg mulighed for at fortsætte læringen efter, at jeg er certificeret?"

Ja! Når du er uddannet Madmentor kan du komme i supervision hos vores dygtige mentortrænere. Det er din støttende guide for læring, refleksion og udvikling, hvad enten du vælger at bliver superviseret individuelt eller i en gruppe.