Interview med Lisbeth Skafte

 

Kostvejleder Lisbeth Skafte blev certificeret Madmentor på uddannelsens første hold.

Her fortæller hun om at komme ud af slankekurens klør og få et afbalanceret forhold til mad. 

Jeg valgte madmentor uddannelsen fordi jeg gennem længere tid har fulgt Marie Steenberger. Jeg læste hendes to bøger i sommerferien 2016 Spis efter din kvindetype og Slank dig let. Derudover har jeg fulgt hende og hendes stemme for intuitiv spisning. Da jeg så en reklame for madmentor uddannelsen, og så at det både er en uddannelse til at hjælpe andre, men også samtidig i høj grad lærer at arbejde med en selv og egne dæmoner, vidste jeg bare at dette her skulle jeg.

Har du før kæmpet med din vægt eller dit forhold til mad? 

Jeg har lige siden jeg var lille nok været til den lidt buttede side, og følte mig anderledes. Min farmor gjorde også sit, for at fortælle mig, at jeg måske lige var stor nok. Når jeg i dag ser tilbage på billeder af mig selv som barn, var jeg en ganske almindelig pige, der blot var lidt større end gennemsnittet, både i højde og drøjde. Så siden jeg startede på gymnasiet har jeg kæmpet med maden og motion for den sags skyld. Hvad jeg havde lyst til, hvor meget jeg havde lyst til. Jeg har været igennem et utal af kure og bootcamps, haft en masse fødevarer der var no go, som jeg så alligevel periodevis overspiste i. Jeg har gennem hele Madmentor uddannelsen arbejdet med og arbejder stadigvæk med at "aflære" at visse fødevarer er sunde/usunde, forbudte/tilladte, rigtige og forkerte. Jeg prøver at mærke efter hvad jeg har lyst til og spise intuitivt, men det kommer ikke overnight, men jeg er godt på vej!

Hvordan oplever du, at Madmentor ™ uddannelsen bidrager i dit liv? 

Madmentor uddannelsen bidrager i mit liv med at se mig selv ud fra forskellige perspektiver. Ofte tænker jeg ’’sådan er jeg også’’ og kan genkende mig selv. Jeg har lært at arbejde med skygger, lyse som mørke. Det synes jeg er enormt spændende. Jeg har også lært at at du ikke er dit spisemønster, men at vi kan eksternalisere os fra vores spisemønster og se det hele lidt ovenfra. Big mind og big heart.

Hvordan vil du i fremtiden arbejde som Madmentor™ med den erfaring og viden du har opnået? 

Jeg vil gerne fremover arbejde som Madmentor™ med individuelle forløb og gruppe forløb i forbindelse med mine kostvejledningsforløb for at ændre fokus fra topstyret/hovedstyret mål til mere kropsstyret mål. At du lære at mærke efter. At spise intuitivt og at motionere intuitivt. Jeg vil gerne hjælpe med at andre kan lære at mærke mæthed og sult, ikke at spise på følelser, at slutte fred med deres krop og deres evige jagt på den næste slankekur.
 

Vil du anbefale Madmentor ™uddannelsen til andre? Og hvem tror du, vil få noget ud af at deltage?

Jeg vil klart anbefale uddannelsen til andre, ja. Jeg tænker at andre med en bachelor i ernæring og sundhed eller kandidater i human ernæring, kunne få gavn af de mere psykologiske aspekter af et vægttab. Jeg vil også anbefale det til andre der selv har været eller er i slankekurenes kløer.

Lisbeths hjemmeside