Hvem er Cristine Wasgård?

Underviser på Madmentor uddannelsen, Cristine wasgaard
 

Forleden delte Marie Steenberger dette opsigtsvækkende billede på sin Facebook-profil.  Billedet er fra undervisningen på Madmentor uddannelsen og kvinden i midten er en af vores dygtige undervisere på uddannelsen, men mange undrede sig selvfølgelig over, hvad der foregår her?

Er du også nysgerrig?

Det handler om kroppens sprog. Den krop der 'ligger krop til' så meget selvhad for mennesker, der kæmper med maden.

Underviseren er Cristine Wasgård, som underviser i kropsterapi og selvaccept på Madmentor™ uddannelsen. Og den undervisning er noget ganske særligt.

Cristine fortæller om billedet:

"Man kan jo fortælle dem (red. kursisterne ), hvad de fleste og jeg selv mener, at de forskellige dele af kroppen betyder/ står for - altså teoretisk gennemgå kroppen - men det ville kun tale til deres hovede. I stedet smed jeg tøjet og lod dem mærke/ tage kontakt til den visdom, som vi alle sammen indeholder, men ikke altid, måske endda sjældent lader os selv reagere udfra."

Kroppen har svaret.

Cristine er uddannet hos ManuVision som træner og kropsbehandler, men hun er også uddannet Integrative Coach Professional ved Debbie Fords* institut i USA

I Cristines arbejde kombinerer hun dermed kropsterapi med skyggearbejde, og hjælper sine klienter til at genskabe forbindelsen mellem krop og hoved, så kroppen bliver et trygt sted at søge svar, når hovedet stikker af i kalorieregnskaber og negative tankemønstre.

Hør Cristine fortælle om sin undervisning, og hvad hun bidrager med på Madmentor™ uddannelsen her:

 
 

* Debbie Ford er kendt verden over, som kvinden bag det man kalder "skyggearbejde". Vores "skygger" er det sider af os selv, som vi fornægter, undertrykker og dømmer. Skyggearbejde handler om, at lære at acceptere og rumme alle sider af sig selv.