3 Trin til mad-forandring

 

Det her er vigtigt. 

Har du nogensinde besluttet dig for at lave en ændring i dit liv, for så blot efter få timer at gøre PRÆCIST det modsatte?

Måske har du tænkt: "Jeg vil kun spise lækker frisk frugt til dessert.” eller “Fra NU af vil jeg ikke tale grimt til mig selv mere. Det er slut.” Hvor længe kunne du overholde det?

Da jeg selv havde truffet mit livs beslutning, om at få et normalt forhold til mad, kørte jeg ud til min mad-mentor Becky. “Nok er nok!” tænkte jeg, mens bilen accelererede, næsten lige så hurtigt som mine tanker. Jeg var fuld af forventning. Super spændt. Tænk at det var i dag, jeg skulle fortælle Becky om mit valg! Solen skinnede. Alt var godt. Måske kender du den følelse i maven, af at “Yes! Jeg gør det her! ”NU!

Hvis du har læst om denne episode i min bog "Mit Hemmelige Forhold til Mad", kan du måske huske, hvor jeg, trods min stålsatte vilje, holdt ind på vejen? 

... På tanken! For at købe mit yndlings “flygte-fra-mig-selv“ slik. Og guffe det hele i mig inden jeg nåede ud til Becky. Suk! Viljestyrke er (desværre) en flygtig størrelse. 

Men det er faktisk gode nyheder for dig, der gang på gang bliver rigtig skuffet over dig selv og din manglende viljestyrke. Når det der bare skulle have været “et enkelt stykke chokolade til kaffen” ender med at blive en helaftens-diskussion med dig selv, om hvorvidt det er ok at tage endnu ét stykke chokolade. Eller to, tre, fire, fem... Eller om en ekstra kop kaffe kan gøre det istedet. Det er nemlig ikke dig selv, og din (manglende) viljestyrke du skal støtte dig til. Du skal ikke forvente at du kan være tjekket og “have styr på det” hele tiden, kun ved hjælp af egen vilje.

At forvente du skal “klare det selv” vil meget ofte resultere i, at du får en meget larmende indre dialog. 

Når du alligevel ikke var så sej, som du havde besluttet dig til at være, får noget indeni dig til at føle sig truet på livet.

I stedet vil jeg opfordre dig til at løfte blikket, og søge støtte udefra. Har du et netværk omkring dig, af ligesindede, der forstår dine nye valg? Kan du involvere din familie, venner? Hvordan?

Da jeg optog denne lydfil, havde jeg netop udgivet min bog "Mit hemmelige forhold til mad" og jeg opfordrer dig til at søge støtte udefra. Hvis du også har brug for støtte, så husk at vi i dag har det gratis fællesskab Madmentor -Fællesskabet til rådighed. 

 
 

Hvad kan du handle på i dag, som vil  hjælpe dig til at opbygge et støttende netværk? 

Har du mod på at dele lidt ud af dig selv, og opbygge et støttende netværk? Hvis du kan lide tanken, og kan genkende at denne vej er svær at gå alene, så kom med i vores nye gratis Facebookgruppe og Madmentor - Fællesskabet her. Del dine tanker. Det er det første skridt. .