Når mad giver fred - Hvorfor Karinas vægttab ikke handlede om at tage sig sammen.

 

Af Marie Steenberger

Før hun startede hos mig kunne Karina nemt tage 15-20 kilo på i perioden efter en restriktiv kur.

Herefter startede hun på en ny periode med overtræning, restriktiv spisning og nyt vægttab efterfulgt af endnu en overspisningsperiode. Sådan havde Karina levet sit liv med mad siden hun var 16 år. I dag er hun 55 år.

Da Karina startede i et Madmentor™ forløb hos mig var hun rigtig træt.

Træt af den velkendte fiaskofølelse. Træt af ikke at kunne nyde rigtig mad længere og rigtig træt af altid at være på den ene restriktive kur efter den anden.

 

Når slankekure gør tyk

Karina ville stadig gerne tabe sig, men havde en lang slankehistorie bag sig med mange slankekure, der altid endte det samme sted – nemlig ved udgangspunktet, hvor vægten gik op igen og nogle gange længere op, end da hun startede på slankekuren.

Karina er det man kalder for en overspiser. Før hun startede hos mig kunne Karina nemt tage 15-20 kilo på i perioden efter en restriktiv kur. Herefter startede hun på en ny periode med overtræning, restriktiv spisning og nyt vægttab efterfulgt af endnu en overspisningsperiode. Sådan havde Karina levet sit liv med mad siden hun var 16 år. I dag er hun 55 år.

Som MadMentor er jeg altid på udkig efter spisemønstre og årsagerne til dem. Og her viste sig et klart spisemønster der handlede om overpisning efterfulgt af underspisning. Et typisk mønster, der for rigtig mange overspisere, starter i teenageårene.

 

Når mad giver fred

Da vi gik dybere ned i årsagerne til overspisningen, foldede der sig en familiehistorie ud, der fortalte om en familie med mange skænderier, og hvor de svære følelser blev fejet ind under gulvtæppet.

Det eneste rolige tidspunkt på dagen var om aftenen omkring middagsbordet. Mad blev for Karina forbundet med fred, og den kobling tog hun med sig i sit voksenliv: når hun var stresset på arbejdet, fik hun ro ved at spise. Når hun havde det svært med sin datter, fik hun ro ved at spise, når parforholdet var udfordret fik hun ro ved at spise.

Snart sagt alt ubehag blev håndteret med mad, og jo ældre hun blev, des mere tog det til og jo mere tog Karina på. I et desperat forsøg på at holde vægten, blev slankekurene hendes kortsigtede løsning.

 

At skabe fred på nye måder

En Madmentor er trænet i at hjælpe sin klient, med at håndtere blandt andet følelser på andre måder end med mad, og Karina begyndte langsomt at lære, hvordan hun kunne skabe fred i sit liv på andre måder. Hun blev bedre til at sige nej til overarbejde, hun fik sat grænser over for mennesker, der drænede hende for energi og hun begyndte at prioritere gode selvkærlige handlinger.

I dag er Karinas vægt lavere, end da hun startede i forløbet. Da forløbet ikke var en slankekur, er vægttabet kommet udelukkende fordi Karina ikke har haft perioder med overspisninger eller underspisninger.
Vægten er herefter stabiliseret og det har givet den ro der skulle til for, at Karina kan fortsætte sit arbejde med at opnå et naturligt og afslappet forhold til mad.

At arbejde sig ud af en overspisning handler ikke om at tage sig sammen og det handler ikke altid om mad. I Karinas tilfælde tilrettelagde vi dog også hendes kost, så hendes blodsukker blev stabilt, men virkningen havde ikke være den samme, hvis vi ikke også havde arbejdet med de bagvedliggende årsager.

 

Overspisning er den største spiseforstyrrelse i Danmark

Studier viser, at der i gennemsnit går 30 år, før en overspiser søger professionel hjælp. I løbet af de 30 år tærer spisemønsteret hårdt på personens selvværd og sundhed. Karina historie er derfor langt fra et særtilfælde.

Tvangsoverspisning er den største spiseforstyrrelse i Danmark og der er brug for professionelle folk, der forstår, at et vægttab ikke handler om at tage sig sammen.