Interview med Mette Bagger Sommerlund

Mette Bagger Sommerlund blev uddannet Madmentor på uddannelsens første hold. Mette kommer fra Kolding, hvor hun er uddannet pædagog og arbejder som familiekonsulent og PMTO terapeut i Vejle kommune. 

Hvorfor du valgte Madmentor ™ Uddannelsen? 

Jeg har fået Sofias nyhedsbreve gennem mange år, da jeg har været fascineret af, hvad coaching kan. Drømmen har engang været at uddanne mig som coach, men som årerne er gået, er der uddannet mange coaches og jeg tænkte samtidig, at jeg manglede en specifik vinkel ind i coachingen. Så da Madmentor uddannelsen kom slog jeg til samme dag. Denne uddannelse er specifik og kunne derudover give mig en personlig rejse.

Har du før kæmpet med din vægt eller dit forhold til mad? Hvis ja, hvordan har uddannelsen hjulpet dig med dette?

Mit forhold til mad har, så længe jeg kan huske, fyldt meget i mine tanker og den måde jeg har spist på. Enten har jeg været meget restriktiv i valget af mad- i hvert fald nogle dag eller også har jeg været den tilladende, men i alt for store mængder. Derudover har jeg været på utallige kure, kosttrends mv.

I min ungdom har jeg altid tænkt, at jeg var hende den tykke og efter mine børn er født, har det været svært for mig at tabe mig. Både pga. mit forhold til mad, men lige så meget håbløsheden om at kunne tabe mig, da tiden ikke har været til det med 4 hjemmeboende børn.

Mad har og fylder til dels stadig en stor del af min tankevirksomhed. Uddannelsen har hjulpet mig i gang med en rejse af større selvindsigt og en accept af min krop- for at jeg kan slippe tankerne og få et mere naturligt, og ikke mindst, rolig tankevirksomhed omkring mad. Jeg har fundet ud af, at det ikke har været tiden, der har været min fjende i forhold til et vægttab, men min tankevirksomhed og ydrestyring fra diverse madregler, som jeg har tillagt min overvægt.

Har du fået nogle brugbare redskaber i løbet af uddannelsen - hvilke?

Det, der står klarest, er den nødvendige kobling, vi bør lave mellem vores tanker og krop, når vi spiser. Det er også det, som har været min største udfordring, da jeg oftest har strammet snøren mellem hoved og krop, når jeg spiste; bevidsthedsskabelsen omkring kroppen via yoga, meditation og mindfullness spisning, hvor fokus har været på moderate mængder, at kunne registrer følelserne sult og mæthed samt foretag det selvkærlige valg- uanset om det er en cæsarsalat eller en chokoladebar, har været en øjenåbner. Derudover har følelsesarbejdet med at være bevidst, om hvad vi spiser ”på” og ikke hvad kroppen har brug for, været med til at kunne passe bedre på min krop og finde vejen hjem- igen; At kunne spise og stoppe, når jeg er mæt- ligesom da jeg var barn.

Hvordan vil du i fremtiden tænkt dig at arbejde som Madmentor™ med den erfaring og viden du har opnået?

Jeg har fortsat mit primære job som familiekonsulent og PMTO terapeut, men ved siden af, håber jeg på at kunne hjælpe andre kvinder, specielt mødre, med at kunne finde ind til accepten af egen krop og passe bedre på den. Det er oftest os mødre, som glemmer lidt os selv, når børnene er små og når der de er blevet større og der igen er tid til at rette blikket indad, så er det man kan opdage, at der er gået rigtig mange år med at være ked af sin krop og have brugt lang tid på at tænke i mad, restriktioner og madregler. Ønsket om vægttab vil muligvis fortsat være der, men ved at øge bevidstheden om egen krop og hvordan man kan forene sig med den, vil vægtabet muligvis blive sekundær, men stadig et realistisk mål. Det er et langt sejt træk for den enkelte, men det er en proces, som vil kunne øge følelsen af at gøre noget godt for sig selv, samtidig med at man stadig har tid til sin mand og børn. Og ikke mindst vil man få mere ro i sin tankevirksomhed omkring maden- den vil ikke fylde nær så meget, når det naturlige forhold til mad kommer mere i fokus.
 

Vil du anbefale Madmentor ™ Uddannelsen til andre? Og hvem mener du, vil få noget ud af at tage Madmentor™ Uddannelsen?

Jeg vil klart anbefale andre at tage uddannelsen. Det er en personlig rejse, som man efterfølgende kan være bidragende med ind i andre menneskers liv.

På hold 1 var vi mange forskellige faggrupper og mennesketyper samlet, hvilket kun er en force ud i det efterfølgende arbejde med at kunne hjælpe andre, som har brug for forskellige vinkler ind i det at slippe kompleksiteten omkring mad og få et naturligt forhold til det.