Er du også sulten hele tiden?

Af Sofia Manning

Da jeg havde et forstyrret forhold til mad, var jeg ofte sulten hele tiden. Nogle gange var det selvfølgelig, fordi det var lang tid siden, jeg havde spist og sulten var derfor reel. Men mange gange betød sulten noget andet. Mange gange var min sult, den der gnavende fornemmelse i maven, et tegn på, at der var noget galt. At der var noget i mit liv, som jeg skulle forholde mig til. En følelse. En tanke. En ubehagelig situation. Et andet menneske. En forandring.

Og det gjorde mig altid sulten.

I mange år gjorde jeg alt for at undertrykke sulten. 
Både den ægte fysiske. Men også den, der var agerede som et tegn. En alarmklokke. Et signal. Og jeg slap på den måde for at forholde mig til mig selv. Mine problemer. Og ikke mindst mit forstyrrede forhold til mad.

Desværre betød det også, at jeg heller ikke forholdt mig til og lod mig selv mærke de mange andre former for sult, som findes.

Sulten efter sex.

Sulten efter dybe samtaler.

Sulten efter udvikling.

Sulten efter vin. Og brownies.

Sulten efter oplevelser.

Sulten efter nærhed.

Jeg ignorerede selvfølgelig ikke det hele, hele tiden.

Og nogen gange var sulten efter noget bestemt da også stærk nok til at bryde igennem. Fx min sult efter at skabe. At handle. At arbejde. Og at bruge mig selv. Og efterhånden fandt jeg, især via mit arbejde, ud af at sult jo ikke er noget, man bør ignorere. Hverken den fysiske eller den, der prøver at sige dig noget. Sult er noget, man skal reagere på. Enten ved at mærke efter og finde ud af, om sulten fortæller dig at nu er det “tid til mad” eller om den fortæller dig, at du i virkeligheden er rigtig ked af det. Eller frustreret. Eller presset. Eller nervøs.

Og for mig handlede det også om at lære at byde min sult velkommen. Sulten efter livet, lysten til kærlighed, fest, gode snakke, nyskabelse, det modsatte køn eller sulten efter at finde meningen med det hele.

For sult er et sundhedstegn.

Sult er et tegn på, at du her. Og at du vil noget. At din krop virker. Og at dit sind også gør. Og det er egentlig en fornærmelse mod alle de fine og gode signaler, ikke at lytte til dem, når de fortæller dig, at du er sulten. Også selvom det eneste, de siger i dag er, at du skal tage en småkage mere. Fordi, du er sulten.

Jeg glæder mig til at tale meget mere om både den fysiske og den mentale sult, når Madmentor™ uddannelsen starter op igen i næste uge i Sofias Hus. Du kan stadig komme med. Vi starter på onsdag d. 3 maj.

Du kan læse mere om uddannelsen Madmentor™ her

Kh, Sofia

PS. Har du en coach i maven? Kom til introaften på coachuddannelsen den 10. maj i Sofias Hus. Tilmeld dig her. Introaftenen er gratis, men tilmeldning er nødvendig.